jump to navigation

Favre nye muligheder October 30, 2007

Posted by maikenmarklarsen in Uncategorized.
3 comments

Webblogs, podcast, videopodkast, lyd på nettet - alt sammen en del af de favre nye muligheder i det kære informationssamfund.

Jeg er nu blevet introduceret for så mange nye input at de lige skal konsumeres – men hold da op hvor er det da fascinerende. Jeg kan helt klart se muligheder i det hele i forbindelse med mit arbejde.

Min direktør har bl.a. tidligere spurgt til en webblog – nu kan jeg selv lave en og ved pludselig hvad det drejer sig om - fantastisk.

Med hensyn til lyd er det også oplagt at supplere diverse indslag på intranettet. Jeg kan da næsten ikke vente med at komme til at bruge det hele…

Jeg er dog glad for, at jeg lige har en tre uger til at fortære alle de mange input – der er virkelig noget at gå videre med.   

Podcast, nu også i Hammel October 29, 2007

Posted by maikenmarklarsen in Uncategorized.
2 comments

En kold oktober 2007 blev også jeg introduceret for Podcast. En metode der siden slutningen af 2004, er blevet flittigt brugt til at udgive lyd og videofiler på Internettet.  

Jeg er netop vågnet af min barselsrus, som jeg åbenbart har befundet mig i et pænt stykke tid. Nok også noget længere end de otte måneder, jeg til dags dato har gået hjemme sammen med min lille søn, Mikkel. Jeg har da godt nok tidligere hørt, om de her såkaldte podcast, men hvad det helt præcist gik ud på, er så altså først lige gået op for mig. Ja, jeg er ikke stolt af at indrømme det, men nu er det sagt – jeg er ikke med på beatet.  

Det fantastiske ved Podcast er jo umiddelbart, at vi nu selv bestemmer hvor og hvornår vi har lyst til at høre en given radioudsende. Vi skal ikke længere sidde og fryse i bilen for at høre et spændende indslag færdigt, for herefter at komme for sent på arbejde – nej nu downloader vi bare programmet, som vi så herefter kan høre hvor som helst på vores mobile MP3-afspiller. Vi bestemmer joogså selv, hvornår vi vil arbejde på vores bærbare computer med hjemmeopkobling.

 Der er ingen tvivl om, at det er rart at kunne vælge, men kan vi også finde ud af at vælge fra?

Velkommen October 29, 2007

Posted by maikenmarklarsen in Uncategorized.
1 comment so far

Efteraar

Et smukt tæppe af røde og gule blade fortæller mig, at vi igen er havnet midt i efteråret og hastigt bevæger os mod vinter. Det har faktisk allerede været nødvendigt at skrabe is af min bilrude, ja jeg glæder mig allerede til de mange kolde morgner:-)

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.